- 18.08.2022 - 19.08.2022
- 🇩🇰 Dänemark / Kopenhagen
- Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed og Foreningen for Kønsforskning i Danmark
- zur Website
Dansk kønsforsknings indre og ydre rammer
Konferencen Dansk Kønsforsknings ydre og indre rammer sætter den danske kønsforskning på dagsordenen. Over to dage præsenteres og diskuteres den aktuelle danske kønsforskning.
I gennem 2021 har den danske kønsforskning været genstand for debat og en kritik. Mens kritikkerne begrænser sig til få politisk motiverede ’værdikrigere’, så peger debatten på, at der er mange meninger og forståelser om kønsforskningens væsen, formål og nødvendighed. Debatterne har desværre været kendetegnet ved, at ganske få kønsforskere har deltaget ligesom at de fleste politiske debatindlæg ikke kender til den danske kønsforskning.
Ved at afholde en konference for kønsforskning ønsker vi at først forstå den politiske samtid, som kønsforskningen diskuteres i, bedre, og dernæst ønsker vi at skabe et kønsforskningens svar til debatten: Hvad mener kønsforskerne, at den danske kønsforskning er, kan og bør være? Hvad er den danske kønsforskning aktuelle form?
Konferencen tilbyder således perspektiver og viden om den danske kønsforskning i dag og ikke mindst den sociale verden, som den ønsker at forstå.